Naturmødet 2018

Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde om og i naturen. Gennem tre dage omdannes den nordjyske by Hirtshals til epicenter for dansk naturdebat og naturoplevelser. Naturmødet afholdes for tredje gang den 24.-26. maj 2018 i Hirtshals.

Naturmødet er vind i håret, fuglekiggere og natursyn i konflikt. Det er debat, aktiviteter og folkefest og her mødes økologer, konventionelle, nysgerrige, naturvejleder, børn, politikere, videnskabsfolk, vinterbadere og mountainbikere. Naturmødet er - ligesom naturen - for alle og sammen sætter vi dagsordenen for naturdebatten i Danmark.

Debat om naturen

Fra de seks forskellige platforme Thunderdome, Life, Learn, The Village, Explore og Roots bliver dit syn på naturen udfordret. Hvad skal vi med den? Skal den reddes eller bruges? Bevares eller udvikles? Bliv inspireret når fagfolk, politikere og entusiaster støder sammen om naturen.

Oplevelser i naturen

Rollespillere, kitesurfere og lystfiskere. Mountainbikere, børnehaver og naturister. Deres legeplads er den samme - naturen. Kom og vær med i et utal af særprægede og fantastiske oplevelser under åben himmel.

Læs mere på: http://naturmoedet.dk

Arrangør Hjørring Kommune
Dato 24-05-2018
Klokken 14:00
Sted Hirtshals
Tid 24. maj - 26. maj
Pris gratis